Billedet viser  et udsnit af Tscherninghuset kerne. To skure er opsat so mødelokaler i første sals højde

Tscherninghuset

Cirkulær transformation med 89% genbrug

Vision for Tscherning­huset

Visionen er at skabe et hus der viser Tschernings forpligtelse til fremme af cirkulær økonomi, grøn omstilling, og den bedste arbejdplads.

Da renoveringen af Tscherning Gruppens hovedsæde gik i gang i 2022, var målet at gennemføre en cirkulær transformation, med størst muligt genbrug og upcycling af materialer og inventar.

Transformationen af de 1700 m2 som huset består af, er nu gennemført med knap 90% genbrugs- og genanvendte materialer, og alt inventar på nær AV/IT-udstyr er enten direkte genbrug og/eller upcyclede ansvarlige produkter.

Virkeliggørelsen af den ambitiøse cirkulære vision, er især sket i et tæt samarbejde mellem bygherre Søren Tscherning og arkitekt My Lunsjö fra 3XN GXN.

Herudover har en stribe dedikerede og kreative byggefolk og leverandører bidraget med unikke løsninger og upcyclet inventar, mens Tschernings egne nedrivningsafdelinger har leveret en stor del af de genbrugte byggematerialer.

Resultatet er blevet et ’genbrugs-hus’ hvor medarbejderne har fået et helt særligt og hjemligt arbejdsmiljø, og hvor et kludetæppe af materialer, planter og farver både motiverer og inspirerer.

Velkommen til Tscherninghuset!

Besøg Tscherninghuset

Vil du besøge Tscherninghuset så kontakt os på nathalie@tscherning.dk eller +45 3178 8325.

Vil du vide mere om Tscherning Gruppen og de entreprenørydelser vi tilbyder, eller have et tilbud så kig på tscherning.dk eller ring på 7020 7050.